Ordensregler for genbrugsstationen

Enhver, der kommer på genbrugsstationen, er pligtig til at rette sig efter personalets instruktioner og anvisninger. Husk at rydde op efter dig. Der er opstillet koste og skovle flere steder på pladsen. 

1. Bestemmelser om aflevering mv.

På genbrugsstationen kan afleveres affald og genanvendelige materialer, dog ikke dagrenovation og andet letfordærveligt affald. 

Affald mv. tilført i køretøj med en tilladt totalvægt over 3.500 kg eksklusiv evt. påhængskøretøjs tilladte totalvægt modtages ikke, men henvises til I/S Vestforbrænding, kontrolleret losseplads/fyldplads eller anden godkendt modtager. 

Opsynet er berettiget til at kræve dokumentation for, at affaldet mv. kommer fra husstande eller virksomheder i Vestforbrændings område; for så vidt angår farligt affald samt eternit dog kun fra husstande eller virksomheder i Hillerød Kommune. Virksomheder må højst aflevere 200 kg farligt affald pr. år.

Der må kun foretages håndaflæsning. Affaldet mv. skal placeres i henhold til skiltning og/eller efter opsynets vejledning. Farligt affald skal afleveres til opsynet i forsvarligt lukket emballage med oplysning om indhold. 

Affaldet og de genanvendelige materialer skal ved aflæsningen sorteres i de til enhver tid forekommende affaldsfraktioner på Genbrugsstationen. 

2. Klunsning

Det er ikke tilladt at klunse (fjerne genstande) fra genbrugsstationen.

3. Bestemmelser om færdsel, ophold mv.

  • Ophold på genbrugsstationen er kun tilladt i forbindelse med aflevering af affald.
  • Biler skal parkeres, så de ikke er til unødig ulempe for trafikken på pladsen, og motoren skal stoppes under aflæsning.
  • Det er ikke tilladt at tage ophold i længere tid end nødvendigt på genbrugsstationens areal.
  • Det er ikke tilladt at opholde sig på pladsen uden for åbningstiden eller at henkaste affald på eller uden for pladsen.
  • Enhver, der kommer på genbrugsstationen, er pligtig til at rette sig efter opsynets instruktioner og anvisninger.
  • Det kan være nødvendigt at lukke pladsen i kortere perioder ved afhentning af containere.
  • Opsynet er berettiget til at bortvise personer fra pladsen, som overtræder ordensreglementet.

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00