Råd og vejledning til erhvervsaffald

Kommunens virksomheder har adgang til alle 24 genbrugsstationer i Vestforbrændings opland. Virksomheden skal være tilmeldt enten ordning med betaling pr. besøg eller årsabonnementsordningen for at kunne bruge genbrugsstationen.

Affald må afleveres i køretøjer, som ikke vejer over 3.500 kg eksklusiv evt. påhængskøretøj. Hvis du har større mængder affald, må du benytte et privat transportfirma eller selv transportere affaldet til et godkendt modtageanlæg.

Planlæg dit besøg

Det gør det lettere at aflevere affaldet i de rigtige containere på genbrugsstationen, når affaldet er sorteret. Se vores sorteringsvejledning.

Du kan her finde et oversigtskort over genbrugsstationen.

Du kan ikke aflevere dagrenovationslignende affald på genbrugsstationen. Det skal i stedet afhentes af en privat vognmand eller via dagrenovationsordningen.

Farligt affald

Der er en maxgrænse for aflevering af farligt affald på 200 kg om året. Hvis du har over 200 kg farligt affald, må du benytte et privat firma.

I det gebyr, du betaler for at aflevere affald på genbrugsstationen, er indeholdt betaling for op til 5 kg farligt affald ad gangen. For hver 10 kg derudover koster det 45 kr. inkl. moms.

Henvend dig til personalet på genbrugsstationen, når du kommer med farligt affald. Husk at få udleveret en kvittering, så du overfor miljøtilsynet kan dokumentere korrekt bortskaffelse af virksomhedens farlige affald. 

Klare sække 

Alt emballeret affald skal afleveres i klare plastsække, så kan pladspersonalet nemmere guide dig til en korrekt sortering af affaldet.

Klunsning forbudt

Det er forbudt at klunse (tage affald med hjem) fra genbrugsstationerne. Nogle genbrugsstationer har dog specielle containere eller områder, hvor brugerne frit kan tage ting med sig hjem.

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00