Tømning af affald (private)

Hillerød Forsyning leverer beholdere til brug for indsamling af affald. Langt størstedelen af husstandene i Hillerød har: én beholder til madaffald, én til restaffald og én papirbeholder. Det er ejeren selv, der står for rengøringen af affaldsbeholderne.

Få et overblik over, hvornår du får tømt dine beholdere på Din Affaldsplan.

Hvis din affaldsbeholder til enten rest- eller madaffald ikke er blevet tømt på den normale tømningsdag, kan du selv indberette det på din affaldsplan.

Du skal senest indberette den manglende tømning én dag efter din ordinære tømmedag.

Hvorfor er min beholder ikke blevet tømt?

Der kan være forskellige årsager til, at skraldemanden ikke har tømt din beholder. Det kan blandt andet være:

  • Hvis beholderen vender forkert og ikke står med håndtaget ud mod vejen.
  • Hvis affaldet er fejlsorteret.
  • Hvis din beholder er overfyldt.
  • Hvis adgangsvejen til beholderen er blokeret.
  • Hvis din adgangsvej ikke opfylder kravene til en korrekt adgangsvej.

Ekstra sække

Har du mere affald end det, der kan være i dine affaldsbeholdere, kan du købe ekstra sække.

Sortering af affald

Det kan ske, at du har tilmeldt dig storskrald, haveaffald eller flishugning, men alligevel ikke har fået afhentet. Grunden kan være, at dit affald ikke har været sorteret korrekt.

Tømning af rest- og madaffaldsbeholderen og papirbeholderen vil ske på den ordinære tømningsdag eller dagen efter.

Eventuelle porte og lignende skal være låst op og affaldsbeholderen sat ud, hvis adgangsforholdene kræver dette.

Skulle dette ikke være opfyldt, vil der blive tømt ved næste ordinære tømmedag.

Falder datoen for afhentning af storskrald den 5. juni, juleaftensdag eller en anden helligdag, afhentes storskraldet den første efterfølgende dag, som ikke er en helligdag.

Spørgsmål om afhentning af dagrenovation kan ske på 48 23 10 00.

Spørgsmål til storskrald, haveaffald samt flishugning kan ske på 48 23 10 00.

Hvis du en gang i mellem har svært ved at have dit affald i din restaffaldsbeholder, er det muligt at købe op til 10 "Ekstra sække" om året. På sækken står der ”Hillerød Forsyning, Ekstra”, og det er kun den, skraldemanden tager med.

Den fyldte sæk stilles ved siden af eller oven på din beholder ved næste normale tømmedag af restaffald.

En "Ekstra sæk" koster 35 kr. pr. styk.

Du kan bestille "Ekstra sække" og få dem leveret af skraldemanden på den kommende ordinære tømmedag.

Du kan også købe "Ekstra sække" på Genbrugsstationen. Betaling for ekstra sække opkræves ved førstkommende fakturering.

Det skal være nemt for skraldemanden at hente og tømme dine affaldsbeholdere. Her kan du se kravene til adgangsvejen på din grund og til standpladsen, hvor dine beholdere står.

Standpladsen og adgangsvejen

  • Et jævnt og fast underlag af for eksempel asfalt, fliser eller beton.
    OBS! Græs, perlegrus, jord, granitskærver og makadam-belægning er IKKE godkendt som underlag.
  • God plads omkring dine beholdere.
  • Fri højde over standplads på mindst 2,10 meter.
  • Håndtaget på beholderen skal vende ud mod skraldemanden.
  • Der må højst være 25 meter fra dine beholdere til stedet, hvor skraldebilen holder. For koteletgrunde dog 45 meter.
  • Adgangsvejen skal være mindst 1 meter bred, og der skal være fri passage hele vejen.
  • Der må højst være én låge/port på vejen, og den skal kunne stå åben af sig selv.
  • Adgangsvejen skal være oplyst i den mørke tid.
  • Adgangsvejen skal være ryddet for sne og is og saltet eller gruset i vinterperioden.

Trapper og stigninger

Der er specielle regler for stigninger, trin og trapper på adgangsvejen. Læs mere i Arbejdstilsynets anvisning for placering af stativer og containere.

Vil du selv køre beholderne frem? - giv os besked 

Hvis din adgangsvej hen til beholderne ikke lever op til kravene, skal du selv køre dem frem til vejen, når de skal tømmes.

Giv os besked på telefon 48 23 10 00 eller send en mail til affald@hfors.dk

Retningslinjer for beskæring

Det er vigtigt, at renovations- og brandbiler kan komme frem. Du har derfor som grundejer pligt til at beskære træer, buske og hække helt ind til skellet til din ejendom, så det ikke er til gene for trafikken.

Den typiske sommerhusvej er anlagt som grusvej med rabat i begge sider. Rabatten er en del af vejarealet og bør være fri for beplantning, således at der er vigeplads for både gående og kørende trafik.

Gør det til en regel mindst én gang årligt at beskære beplantningen i skellinjen mod vejen.

Manglende beskæring kan være årsag til, at du selv eller øvrige ejendomme på vejen ikke får afhentet deres renovation (eller får slukket branden).

Retningslinjer

  • Over fortov og rabat skal højden være mindst 2,80 meter
  • Over kørebaner og kombineret fortov/cykelsti skal højden være mindst 4,00 meter
  • Brandhaner skal holdes frie ved beskæring, for ellers kan brandvæsenet ikke se, hvor brandhanen står. Der skal være mindst 50 cm hele vejen rundt om brandhanen
  • Afstanden fra affaldsbeholder til huse, træer og lignende samt andre beholdere skal være tilstrækkelig stor til, at det er bekvemt at tømme den/dem – minimum 35 cm. på hver side.

Hvis du som grundejer ikke beskærer din beplantning, kan Hillerød Kommune udføre beskæringen på din regning. Bestemmelserne er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om offentlige veje nr. 893 af 19. september 2009, § 103, stk. 2.

Læs gældende regler for brand- og redningsarealer

Vi tømmer som udgangspunkt normalt, selvom der ligger sne, men sne, frost og is kan gøre det vanskeligt for skraldemanden at udføre sit arbejde. Det er op til skraldebilens chauffør at vurdere, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at indsamle affald baseret på forholdene på vejene.

Vi giver dig her nogle gode råd til, hvad du kan gøre for at hjælpe skraldemanden, så han kan tømme din beholder.

HUSK, at skraldemandens arbejdsplads er hele vejen rundt om skraldebilen.

  • Adgangsvejen frem til din affaldsbeholder skal være HELT ryddet for sne/is.
  • Der skal være fri passage HELT ud til vejen, så skraldemanden kan komme frem og tilbage til skraldebilen med affaldsbeholderen, UDEN at han skal forcere bunker med sne.
  • Der må ikke være glat, hvor skraldemanden skal håndtere beholderen, dvs. på adgangsvejen og rundt om skraldebilen.
  • Der skal være lys på adgangsvejen, når det er mørkt.

Jeg har ryddet sne og saltet, men affaldsbeholderen er ikke tømt

Der kan være forskellige årsager til, at skraldemanden ikke har tømt din affaldsbeholder.

  • Vejen er ufremkommelig på grund af sne/is. Vores skraldebiler vejer 26 tons, og de risikerer at skride ud eller ikke at kunne bremse, hvis der ligger sne/is på vejbanen.
  • Vejen er ufremkommelig på grund af sne/is, OG samtidig er der en stigning, som det er for farligt for skraldebilen at forcere.
  • Der ligger store snevolde langs vejen, som er umulige at forcere for skraldemanden – både med og uden affaldsbeholder.
  • Indfaldsvejene til din vej er ufremkommelig på grund af sne og is.

Hvad gør jeg, hvis affaldsbeholderen ikke er tømt?

Vi gør alt, hvad vi kan for at tømme din affaldsbeholder. Hvis din affaldsbeholder ikke bliver tømt, tømmer vi den på din næste ordinære tømmedag.

Hvis du har mere affald, end der kan være i din restaffaldsbeholder, kan du tage en affaldssæk (f.eks. en sort plastiksæk) og fylde dit ekstra restaffald (ikke madaffald) i denne. Du skal ikke overfylde din ordinære affaldsbeholder. Vær også opmærksom på, at du ikke kan aflevere rest- og madaffald på genbrugsstationen.

På næste ordinære tømmedag af restaffald tager skraldebilen den ekstra sæk med. Du får derfor hentet det, du har betalt for, bare forskudt.

Læs mere og få gode råd om snerydning på www.skovlsne.dk 

Regler om snerydning og saltning

Pligten til at rydde sne, salte og holde veje og stier rene påhviler dels Hillerød Kommune og dels grundejere.

Kommunen rydder sne og salter veje, stier og p-pladser i prioriteret rækkefølge. Vejene er inddelt som A-, B- eller C-veje.

Læs mere om vintervedligeholdelse på Hillerød Kommunes hjemmeside.

Hvis du I løbet af sommeren har behov for yderligere tømning af din madbeholder, kan du tilmelde dig sommertømning i juni, juli og august måned.

Sommertømning er ugetømning af enten en 140 l madbeholder eller en 400 l madbeholder i månederne juni, juli og august. Når du tilmelder dig, tilmelder du dig for hele resten af perioden.

Prisen for ugetømning af en 140 l madbeholder pr. måned, du tilmelder dig, er kr. 150 inkl. moms.

Prisen for ugetømning af en 400 l madbeholder pr. måned, du tilmelder dig, er kr. 175 inkl. moms.

TILMELD DIG

BEMÆRK! Din tilmelding er bindende.

Hvad kan du selv gøre for at undgå lugtgener og maddiker i dit madaffald?

Du kan minimere risikoen for lugtgener og problemer med fluer og maddiker, hvis du vasker din beholder til madaffald med vand og sæbe efter behov.

Andre gode råd:

  • Dryp dit madaffald godt af
  • Skift posen i den grønne spand hver 2. dag
  • Luk posen med en knude og læg den forsigtigt ned i affaldsbeholderen
  • Hold låget på affaldsbeholderen lukket
  • Stil din beholder til madaffald i skyggen

Hvad er madaffald?

Hvis du er i tvivl om, hvad du må komme i din beholder til madaffald, kan du blive klogere på denne side.

Tilmeld dig vores sms- og e-mailservice

Husk også at du kan tilmelde dig en sms- og e-mailservice, hvor du dagen inden vi kommer og henter dit affald, modtager en sms med en påmindelse. Servicen er gratis.

I Hillerød Kommune har alle villa- og rækkehuse en affaldsbeholder til restaffald, en beholder til madaffald og en beholder til papiraffald.

Der er også mulighed for at tilmelde sig afhentning af storskrald og haveaffald samt flishugning.

Derudover er der rundt om i kommunen kuber til indsamling af glas- og papiraffald.  

Hillerød Kommune har én genbrugsstation, som ligger på Lyngevej 2.

Du skal kontakte Hillerød Forsyning, hvis din ejendom endnu ikke er tilmeldt affaldsordningen og derfor mangler beholdere til affald. Du kan skrive til os på affald@hfors.dk, udfylde denne kontaktformular eller ringe til os på tlf.: 48 23 10 00.

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00