Storskrald, haveaffald og flis

Vi afhenter storskrald, haveaffald og flis i fastlagte uger til alle private husstande, etageboliger, rækkehuse, sommerhuse og kolonihaver, der tilmelder sig.

Afhentningsdatoer 2017

FØRST - find dit DISTRIKT i vejregisteret. Tallet i den blå kolonne ud af dit vejnavn er dit distrikt-nummer.

KLIK dernæst på skemaet nedenfor for at se dine datoer for storskrald, haveaffald og flishugningordning 2017.

Affaldsafhentning 2017

Tilmelding – senest mandag i ugen før!

Tilmeld dig gerne i god tid og senest mandagen i ugen før. Du skal oplyse, hvilken slags affald – og hvor meget affald du har. Det hjælper os i vores planlægning. Tilmeld dig via Din Affaldsplan.

etageboliger skal tilmelding til storskrald, flis og haveaffald koordineres. Spørg eventuelt din administrator/udlejer/vicevært.

Få en sms

Tilmeld dig vores sms-service og bliv mindet om, når du skal huske at tilmelde dig afhentning af storskrald og haveaffald eller flishugning.

Korrekt placering og sortering

Affaldet skal ligge frit, altså væk fra husmure og luftledninger. Ved etageboliger og rækkehuse lægges storskrald og grene et centralt sted efter aftale med administrator/udlejer/vicevært.

Affaldet skal sorteres korrekt og stilles på fortovet eller i rabatten inden kl. 6.00 på afhentningsdagen. Flis skal fjernes igen senest to dage efter flishugning.

Hvorfor er mit affald ikke taget med?

Hvis dit affald ikke bliver hentet eller flishugget, bliver der lagt et skema ved din bolig, som forklarer, hvorfor affaldet ikke er indsamlet eller flishugget. Det kan for eksempel skyldes, at du ikke har sorteret dit storskrald i forskellige fraktioner eller har lagt tingene ud i sække, der ikke er gennemsigtige. Du må efterfølgende selv bringe affaldet til genbrugsstationen.

Læs mere om sortering

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00