Solrødgård Klima- og Miljøpark - En bæredygtig fortælling

En unik sammensmeltning af energiproduktion, vandrensning, ressourcegenbrug og klimatilpasning – alt sammen udformet som et offentligt rekreativt landskab. Det er visionen for Solrødgård Klima- og Miljøpark, som skal samle alle vores funktioner og aktiviteter på ét sted.

Solrødgård Klima- og Miljøpark skal være et sted, hvor byggeri, teknologi og natur skal eksistere side om side. Derfor skal området foruden at rumme tekniske anlæg også være et levende værksted, hvor viden om forsyningens opgaver formidles til alle interesserede.

Vi vil med Solrødgård Klima- og Miljøpark synliggøre samfundets grundlæggende funktioner uden at lave store ændringer i det eksisterende landskab og fokusere på effektiv udnyttelse af ressourcer, optimering af energi og reduktion af CO2 samt synergi mellem forsyningsarterne.

Seneste status på projekterne

Solrødgård Klima- og Miljøpark kommer til at bestå af:

  • Et topmoderne og overdækket renseanlæg, hvor den besøgende kan gå på et grønt areal og gennem glas følge med i renseprocessen
  • En moderne genbrugsstation hvor tung og let trafik bliver adskilt og fokus er på sikkerhed og brugervenlighed (indviet den 18. august 2016)
  • Et Klima- og Miljøcenter med administration, garage, værksted og undervisningsfaciliteter - kommer senere
  • Opsamling af regnvand på engarealer (vådområder) - kommer senere
  • Mulighed for udbygning af miljøvenlig varmeproduktion

Og når vi en dag ikke skal bruge området mere? Så skal vi efterlade det som et sted, hvor omgivelserne og dyrelivet er styrket i forhold til i dag.

Besøg Solrødgård Klima- og Miljøpark - anmod om rundvisning

FAKTA

  • Masterplan for Solrødgård Klima- og Miljøpark er udviklet af arkitekt firmaet C. F. Møller - læs mere
  • Pris i alt: ca. 1 mia. kr
  • Årligt besøgstal på cirka 350.000
  • Færdigbygget i 2018

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00