Genbrugsstationen holder lukket St. Bededag

Erhvervsadministrationsgebyr på affald, læs mere

Hent gratis kompost, læs mere

Frivillig papordning, læs mere

Flintsten

Hillerød-fund igen blandt årets 10 bedste

Igen er et af arkæologernes fund i Hillerød på listen over de mest interessante i landet

I 2014 kom fundet af et mose-lig fra stenalderen i Salpetermosen i Hillerød på den fornemme liste over årets 10 største arkæologiske fund i Danmark.

Igen i 2016 er et fund i Hillerød på Slots- og Kulturstyrelsens liste.

Denne gang er den stenbyggede vandmølle fra 1600-tallet på den uprioriterede top 10-liste. Møllen blev fundet af Museum Nordsjællands arkæologer på grunden, hvor den nye klima- og energipark Solrødgård bliver bygget syd for Hillerød.

Vandmøllen var i brug frem til starten af 1800-tallet, hvor den blev opgivet. Ganske opsigtsvækkende har man valgt ikke at placere møllen direkte ned til et naturligt vandløb. I stedet har man fundet en møllekanal, der har først vandet frem til møllen og væk igen. I tilknytning til anlægget har man også fundet en smedje. Møllen har været en del af et større bygningskompleks med herregård, ladegård og altså vandmølle, oplyser kulturstyrelsen.

En masse ny viden

Den stenbyggede vandmølle har haft en træbygget forgænger, som blev bygget i midten af 1500-tallet.

Udgravningerne af de to vandmøller har givet en masse ny viden omkring opbygning og konstruktion af vandmøller i renæssancen. Det hører nemlig ikke til den arkæologiske hverdag at finde den slags anlæg.

Begge vandmøller ser ud til at være opført ud fra nogle af de samme grundprincipper, såsom møllekanalernes størrelse og udformning. Under udgravningerne har man desuden afdækket både kælder, brandlag, brønde, ovne, kanaler og andre konstruktioner.

Møllen er tillige nævnt i de historiske kilder, og de arkæologiske udgravninger har derfor været med til at skabe en fortælling om Favrholm Ladegårdsmølle – som stedet hedder i historiebøgerne – hvor ting og tekst kan skabe et mere retvisende helhedsbillede af fortidens vandmølleanlæg.

Udover møllen er blandt andet sølvsmykker i en barnegrav, Danmarks ældste huskatte og en fællesgrav med teenagere nævnt som 'årets fund'.  

http://hilleroed.lokalavisen.dk/hilleroed-fund-igen-blandt-aarets-10-bedste-/Lokale-nyheder/20170107/artikler/701079987

Vandmølle fra 1600-tallet dukkede op ved ny klimapark

Gravemaskinerne på Roskildevej fandt pludselig frem til en gammel vandmølle, måske fra 1600-tallet

AF METTE DOLMER THYGESEN

Da de store gravemaskiner den 21. september skulle fjerne en del af et dige på grunden, hvor Hillerøds kommende energi- klima- og miljøpark er ved at blive bygget mellem Roskildevej og Lyngevej, dukkede der lidt af en overraskelse op.

Under mindst én meter jord gemte der sig nemlig både træstolper og planker.

Bygherren kontaktede straks Nordsjællands Museum for at høre, hvad det var for noget, og museet kunne konstatere, at der var tale om fundamentet til en vandmølle med delvist bevaret møllekanal.

Museet havde allerede fundet én vandmølle på området og var derfor overraskede over, at der skulle vise sig at være to.

"Det var et rigtig spændende fund. Der graves ikke mange vandmøller op rundt omkring, så på den måde var det et ret stort fund," fortæller afdelingsleder for arkæologien Esben Aarsleff over telefonen til Hillerød Posten.

Slår halv skade

Ifølge ham var det "møguheldigt", at møllen ikke var dukket op under museets forundersøgelser hen over vinteren 2014-15 på grunden, og nu slår Kulturstyrelsen og bygherrer halv skade om at betale for de yderligere arkæologiske undersøgelser, der skal til på stedet. Det sætter dog ikke byggeriet af miljøparken i stå.

Museet har undersøgt flere bopladser fra bl.a. yngre stenalder, det vil sige tiden fra 3900-1700 f. Kr. på grunden, hvor gravemaskinerne nu er ved at flytte enorme mængder jord. Udgravningerne på størstedelen af arealet blev afsluttet i maj, og nu afventer kun udgravninger på den sidste del af arealet - eller det troede arkælogoerne i hvert fald, indtil møllen dukkede op.

Ved forundersøgelserne dukkede den første mølle op, og den figurerer på kort fra starten af 1800-tallet, men kan være anlagt så tidligt som i 1700-tallet. Den er endnu ikke blevet udgravet.

Den nyfundne vandmølle blev undersøgt fra midten af oktober og fire uger frem. Ved dette arbejde blev den bevarede del af møllekanalen og fundamentet frilagt, registeret og udgravet. Blandt de mange detaljer ved møllen var bl.a. nogle meget svære egestolper, der formodes at have båret møllehjulet. Stolperne var hamret 1,5 meter ned i undergrunden og stod urokkeligt fast i stiv blåler. En anden detalje var graven til møllehjulet, der rummede tagtegl og munkesten.

"Flere detaljer vil sikkert dukke op, når efterbehandlingen af de indsamlede oplysninger gennemføres hen over vinteren," lyder det fra Esben Aarsleff.

Er ældst

Arkæologerne siger dog allerede, at den træbyggede vandmølle synes at være ældst. Fund af skår fra potter i lagene omkring vandmøllen dateres fra 1600-årene og frem. Modsat fundene omkring den først erkendte vandmølle, der hører til i tiden fra 1700-årene og frem.

Dateringerne bliver dog først sikker, når der bliver gennemført en række analyser af tømmeret.

De skriftlige kilder nævner en mølle ved Faurholm allerede i 1496. Denne blev nedrevet i 1572, måske for at blive erstattet af den vandmølle, som benævnes ladegårdsmøllen i 1662.

"Interessant nok var ladegårdsmøllen den sidste rest af et større bygningskompleks med herregård (eller måske ligefrem slot), ladegård og mølle, som blev anlagt omkring det nuværende Faurholm, fra midten af 1500-tallet og frem. Herregården blev dog nedrevet allerede få år efter, at byggeriet var sat i gang. Ladegården fik lov at stå frem til 1638, hvor den også blev revet ned, således at kun møllen var tilbage. Måske er ladegårdsmøllen fra kilderne den træbyggede vandmølle, der er dukket op under diget," skriver museet i en pressemeddelelse. 

http://hilleroed.lokalavisen.dk/vandmoelle-fra-1600-tallet-dukkede-op-ved-ny-klimapark-/Lokale-nyheder/20151104/artikler/711049808/1030

STENBYGGET VANDMØLLEANLÆG I NY ENERGIPARK

Møllekanalen under udgravning. Foto: Museum Nordsjælland

 

I arbejdet for at sikre fremtidens energiproduktion har Museum Nordsjælland foretaget udgravninger til den nye klima- og energipark Solrødgård ved Hillerød. Her er arkæologerne stødt på et af fortidens vigtige energi-anlæg: en stenbygget vandmølle fra 1600-tallet.

Vandmøllen var i brug frem til starten af 1800-tallet, hvor den blev opgivet. Ganske opsigtsvækkende har man valgt ikke at placere møllen direkte ned til et naturligt vandløb. I stedet har man fundet en møllekanal, der har ført vandet frem til møllen og væk igen. I tilknytning til anlægget har man også fundet en smedje. Møllen har været en del af et større bygningskompleks med herregård, ladegård og altså vandmølle.

Den stenbyggede vandmølle har haft en træbygget forgænger, som blev bygget i midten af 1500-tallet. Udgravningerne af de to vandmøller har givet en masse ny viden omkring opbygning og konstruktion af vandmøller i renæssancen. Det hører nemlig ikke til den arkæologiske hverdag at finde den slags anlæg. Begge vandmøller ser ud til at være opført ud fra nogle af de samme grundprincipper, såsom møllekanalernes størrelse og udformning. Under udgravningerne har man desuden afdækket både kælder, brandlag, brønde, ovne, kanaler og andre konstruktioner.

Møllen er tillige nævnt i de historiske kilder, og de arkæologiske udgravninger har derfor været med til at skabe en fortælling om Favrholm Ladegårdsmølle – som stedet hedder i historiebøgerne – hvor ting og tekst kan skabe et mere retvisende helhedsbillede af fortidens vandmølleanlæg.

LÆS MERE

Museum Nordsjælland

KONTAKT

Museum Nordsjælland: Museumsinspektør Esben Aarsleff, eaa@museumns.dk, tlf. nr. 61 81 58 20

http://slks.dk/fortidsminder-diger/top-10-aarets-fund-2016/

Den anden vandmølle

I efteråret 2015 udgravede Museum Nordsjælland resterne af en træbygget vandmølle, som havde ligget skjult under et dige i Hillerød syd, (se mere om vandmøllen under diget). Vandmøllen er blevet dateret ud fra årringene i trætømmeret, dvs. hvornår træet til tømmeret er fældet, og dermed rimeligvis tidspunktet for vandmøllens opførelse. Dateringen ligger i 1551 e. Kr. Vandmøllen nedrives formentligt omkring 1572 på kongelig forordning, hvorefter der siden opføres en ny vandmølle nord for den nuværende Havelse å. Den nye vandmølle kendes fra de ældste kort fra tiden omkring 1776, men erstattes kort efter af en vindmølle, der opføres ca. samtidig med den nuværende Favrholm hovedgård i starten af 1800-tallet. Den ny vandmølle eksisterede således fra slutningen af 1500-tallet eller første halvdel af 1600-tallet og indtil starten af 1800-tallet.

Ved arkæologiske forundersøgelser i 2014 genfandt Museum Nordsjælland den ny vandmølle, og den blev indstillet til regulær udgravning. Baggrunden var, at vores kendskab til vandmøllen var ganske spinkelt. Når vi skal forstå landskabet og de menneskeskabte elementer i Hillerød syd, er det ikke nok blot at kende nogle spinkle overordnede linjer. I stedet er vi nød til at have et så indgående kendskab til de arkæologiske fund, som muligt. Herved kan vi knytte dem sammen med de skriftlige kilder, og skabe en helhedsfortælling, der hviler på fakta, og ikke gætværk.

Afløbsrende og pikstensbelægning fra 1700-årene

Udgravningen blev sat i gang i starten af april i år, og der er nu afdækket fundamenter til flere bygninger, som strækker sig tilbage til 1600-årene. Det er således både vandmøllen og de tilhørende bygninger, som afdækkes ved udgravningen. Umiddelbart kan der ses flere faser i byggeriet, som overlejrer hinanden. Desuden er der et væld af spændende facetter i form af en kælder, brandlag, brønde, ovne, gulvlag, pikstensbelægninger, vandrender, kanaler og konstruktioner, som vil blive undersøgt den kommende tid.

Kælder fra 1600-årene. Nedgangen har været en trætrappe, der har stået i det “stenfrie” område øverst i billedet.

Sammen med de mange konstruktioner er der allerede udgravet mængder af fund der hører til dagligdagen på vandmøllen, i form af fade, glas, potter, parfumeflasker og andet godt. Seks nedlagte kvægkranier i en brønd skal dog næppe tilskrive husholdningen, men må være et offer.

http://museumns.dk/arkaeologi/aktuelle-udgravninger/den-anden-vandmoelle/ 

Vandmøllen under diget

Mange har nok bemærket de omfattende jordarbejder i Hillerød syd mellem motortrafikvejen og Lyngevej. Enorme mængder af jord flyttes omkring for at skabe den nye klimapark. Forud for dette arbejde har Museum Nordsjælland, hen over vinteren 2014-15, undersøgt flere bopladser fra bl.a. yngre stenalder, dvs. tiden fra 3900-1700 f. Kr. Der var dog en lille ekstra overraskelse.

Oversigtsbillede af vandmølletomten. Rester af den træbyggede kanal anes i midten af billedet.

Da de store gravemaskiner skulle fjerne en del af et dige, fremkom der træstolper og planker, der havde ligget skjult under mindst én meter jord. Bygherren kontaktede museet for lige at høre hvad det var for noget. Museet kom forbi samme formiddag, og kunne konstatere, at der var tale om fundamentet til en vandmølle med delvist bevaret møllekanal. Vi havde allerede fundet én vandmølle på området, hvorfor overraskelsen over, at der skulle vise sig at være to, var ganske stor. Den først fundne vandmølle var en stenbygget mølle, som figurerer på kort fra starten af 1800-tallet, men kan være anlagt så tidligt som i 15-1600-tallet. Den dukkede op ved forundersøgelserne i 2014, og skal udgraves i 2016. (Se mere om den stenbyggede vandmølle)

Den nyfundne vandmølle blev undersøgt fra midten af oktober 2015 og fire uger frem. Ved dette arbejde blev den bevarede del af møllekanalen og fundamentet frilagt, registeret og udgravet. Blandt de mange detaljer ved møllen var bl.a. nogle meget svære egestolper, der formodes at have båret møllehjulet. Stolperne var hamret 1,5 meter ned i undergrunden og stod urokkeligt fast i stiv blåler. En anden detalje var graven til møllehjulet, der rummede tagtegl og munkesten, hvilket leder tankerne hen på en teglstensbygning. En sådan bygning fandt vi dog ingen spor af. Flere detaljer vil sikkert dukke op, når efterbehandlingen af de indsamlede oplysninger gennemføres hen over vinteren.

Det svære egetømmer er banket godt ned i undergrundsleret

Vi kan dog allerede nu sige, at den træbyggede vandmølle synes at være ældst. Fund af skår fra potter i lagene omkring vandmøllen, dateres fra 15-1600-årene og frem. Modsat fundene omkring den først erkendte vandmølle, der hører til i tiden fra 16-1700-årene og frem.

Helt sikre på dateringen af den træbyggede vandmølle bliver vi dog først, når der bliver gennemført en serie dendrokronologiske analyser af tømmeret. Ud fra analyserne vil det være muligt at tidsfæste opførelsen af vandmøllen ret præcist.

De skriftlige kilder nævner en mølle ved Faurholm allerede i 1496. Denne blev nedrevet i 1572, måske for at blive erstattet af den vandmølle, som benævnes ladegårdsmøllen i 1662. Interessant nok var ladegårdsmøllen den sidste rest af et større bygningskompleks med herregård (eller måske ligefrem slot), ladegård og mølle som blev anlagt omkring det nuværende Faurholm, fra midten af 1500-tallet og frem. Herregården blev dog nedrevet allerede få år efter at byggeriet var sat i gang. Ladegården fik lov at stå frem til 1638 hvor den også blev revet ned, således at kun møllen var tilbage. Måske er ladegårdsmøllen fra kilderne den træbyggede vandmølle der er dukket op under diget?

http://museumns.dk/arkaeologi/aktuelle-udgravninger/vandmoellen-under-diget/

Stenalderbondens losseplads

Ved Solrødgård i Hillerød Syd har Museum Nordsjælland undersøgt et affaldslag fra bondestenalderen, nærmere bestemt tiden omkring 3300 f. kr. Affaldslaget, som afspejler datidens losseplads, hører til en nærliggende boplads, som museet fandt i 2014 ved omfattende forundersøgelser forud for anlæg af klimapark.

Lossepladsen rummer store mængder fund, i form af skår fra kar og skåle, samt flintaffald og brændte knogler. Affaldet vidner om de aktiviteter der er foregået på bopladsen, hvoraf madlavning og tilvirkning af redskaber er blandt de vigtigste. Redskaberne optræder i form af pilespidser, skrabere, knive og økser. Disse har utvivlsomt været suppleret af benredskaber, som desværre ikke har overlevet frem til i dag. Baggrunden for dette skal sikkert findes i det faktum, at lossepladsen ligger i en gruset undergrund, hvor bevaringsforholdene for knogler som oftest er meget ringe.

Fint ornamenteret karside med lille øsken/hank

I manglen på knogler må vi i stedet fokusere på de mange find fund, som har overlevet frem til i dag. Blandt affaldet gemmer der sig således også mere specielle genstande, som f.eks. to små slebne økser i henholdsvis sandsten og skifer. Økserne har ikke været anvendt til praktiske formål, men må anses for at være en slags amuletter. Økser af skifer, og forarbejder til samme, ses i få andre tilfælde i Nordsjælland, bl.a. som offerfund i Salpetermosen.

Skiferøksen. Den måler ca. 5 cm

http://museumns.dk/arkaeologi/aktuelle-udgravninger/stenalderbondens-losseplads/ 

Masser af stenalder og en vandmølle

Forud for anlæggelsen af en klimapark i Hillerød Syd har Museum Nordsjælland foretaget en arkæologisk forundersøgelse af det godt 40 hektar store område.

Forundersøgelsen er bl.a. sat i værk på baggrund af en gennemgang af vores arkiver, som viser, at der både indenfor og udenfor det udpegede areal ligger en lang række fund. Lige uden for arealet mod nord ligger herregården/voldstedet Faurholm, der optræder i de skriftlige kilder fra 1500-årene. Indenfor området ligger en vandmølle, som var tilknyttet herregården. Vandmøllen kendes helt op i starten af 1800-årene, hvor den rives ned og erstattes af en vindmølle.

Udsnit fra kort fra 1776 af Faurholm med vandmøllen (i venstre side af billedet). Faurholm er her gården fra 1800-tallet, og ikke det tidligere voldsted/herregård

Selvom møllen blev revet ned må det formodes, at der stadig kan findes rester af den i form af stenfundamenter eller tømmer. Derudover er der opsamlet økser og andre fund fra jægerstenalderens Ertebøllekultur (ca. 5400 – ca. 3900 f.Kr), bondestenalderens Tragtbægerkultur (ca. 3900 – ca. 2400 f.Kr.), samt sen Bondestenalder (ca. 2400 – ca 1800 f.Kr) indenfor det område som klimaparken skal dække. Der var således al mulig grund til at foretage en forundersøgelse af arealet.

De foreløbige resultater

Forundersøgelsen af de berørte areal blev sat i gang d. 22. april og blev afsluttet d. 1. september. Der er fremkommet seks interesseområder med fund fra især yngre stenalder, men også bronze- og jernalder, samt renæssancen.

De seks udpegede felter er markeret med lysegrøn streg.

Felt 1

I dette område er der fremkommet bopladsrester fra tidlig bondestenalder (ca. 3600 – 3100) på en mindre sandet forhøjning. Der er endnu ikke erkendt huse eller andre konstruktioner, men der er fundet en del gruber med flintaffald, flintredskaber og keramik fra perioden. Desuden ses en del kogestensgruber (jordovne) på forhøjningens sider ned mod fugtige arealer (tidligere vådområder). På sydsiden ved bakkens fod, fandtes en lavning med mange fund af flint, keramik og knogler – et såkaldt kulturlag. Et tilsvarende kulturlag er under udgravning i Salpetermosen nu (sommer/efterår 2014).

Eksempler på keramikken fundet på Felt 1.

Felt 2

Vi formodede, at vi ville finde nogle rester efter den tidligere omtalte Faurholm Vandmølle – og det gjorde vi også indenfor dette område. Indtil videre har vi fundet dele af møllekanalen samt rester af grundmurede huse. En bygning befinder sig lige på kanten af møllekanalen og er sandsynligvis rester af selve møllebygningen, og et andet større hus ligger lige nordvest herfor og kan være møllens hovedbygning. Fundene daterer sig til 1600- og 1700-tallet.

Undersøgelserne på felt 2.

Felt 3

Dette område omfatter aktivitetsspor fra bronzealder eller jernalder (ca. 1800 f. Kr. – ca. år 0.) Op ad vestsiden mod toppen på en forhøjning fremkom en del kogestensgruber, gruber (materialetagningshuller) og ”langild” (et aflangt bål, der typisk har haft en speciel funktion). Desværre er der ingen spor af huse, men der er dog fundet en lille smule keramik. 

En arkæolog i dyb koncentration over et fund.

Felt 4

Dette område rummede store mængder flint; både redskaber og affald. En større koncentration af skrabere er fundet inden for få kvadratmeter ved kanten af et tidligere vådområde. Der er også fundet en del flintaffald – og redskaber ude i selve vådområdet. I søgegrøfterne mod øst findes også flintredskaber, men dog ikke i store mængder. På trods af, at der endnu ikke er fundet keramik fra bondestenalderen, er der ingen tvivl om, at dateringen er bondestenalder (ca. 3900 – 1800 f. Kr.).

Den omtalte samling skrabere – så mange i en forundersøgelse lover godt for den fremtidige udgravning!

Felt 5

Dette felt er udpeget på grund af et affaldslag fra første halvdel af yngre stenalder, nærmere bestemt tiden omkring 3300-3000 f. Kr. Laget rummede keramik, flint og enkelte knogler og i kanten af et drænet åsystem. Sammen med kulturlaget fandtes de sidste rester af en boplads fra samme periode. Desuden lå der en lille samling kogegruber eller jordovne på en mindre forhøjning. Kogegruberne hører sandsynligvis til i yngre bronzealder, og skal måske ses i sammenhæng med felt 6.

Felt 6

Det sidste, men også største, felt på ca. 27.500 m2 er udpeget på grund af talrige bopladsspor fra yngre bronzealder og indtil romersk jernalder. Der er konstateret gruber i alle former og størrelser, hvorimod husene har været svære at erkende. Dette skyldes den meget hårde udtørring, som området har været udsat for igennem en rigtig lun sommer. På andre tilsvarende sager har Museet foretaget forundersøgelser af udtørrede arealer, for siden at konstatere, at man havde overset de fleste af anlæggene – i hvert fald hvad angår stolpehuller. Vi formoder, at det samme kan være tilfældet her, og forventer at finde flere huse, end de to, som er dukket op i forundersøgelsen.

Det videre forløb

Museet har indstillet de seks felter til videre udgravning, men bygherren har allerede meldt ud, at felt 1 og 2 må vente til fremtiden, hvorimod felt 3-6 skal graves nu, så han kan indlede projektet i midten af marts 2015 med det videre jordarbejde. I første halvdel af september lægges sidste hånd på budgettet for udgravningen, som skal godkendes af Kulturstyrelsen, før end de egentlige udgravninger kan gå i gang. Med lidt held kan vi komme i jorden i anden halvdel af september, men nu må vi se.

Udgravninger

Der skulle gå frem til midten af oktober, før end vi kom i gang med udgravningerne. Men siden da, er det gået over stok og sten, med et større hold af arkæologer. Indtil marts 2015 forventes udgravninger på felt 3, 4 og 5, hvorimod felt 6 først udgraves fra marts til maj. 

Hen over efteråret og halvdelen af vinteren har der pågået udgravninger på felt 4 og 5. Begge felter er blevet afdækket for muld, alle fremkomne anlæg er blevet registreret i fladen og udgravningerne af anlæggene er godt i gang.

Felt 4 rummer ganske mange gruber og stolpehuller, som dog ikke indgår i regulære systemer eller konstruktioner. Dertil kommer flere affaldslag fra tiden omkring 2400-1700 f. Kr. Affaldslagene er kendetegnet ved at være store udflydende sorte lag, som rummer store mængder flint og noget keramik. Lagene afspejler regulære bopladsaktiviteter på arealet, heriblandt flinthugning, og selvom vi kender mange løsfund fra perioden, samt enkelte bopladser, er det første gang, at Museet får mulighed for at undersøge et bopladsområde fra denne periode. Vi har store forventninger til fundene og resultaterne fra udgravningen, som, uden tvivl, vil gøre os klogere på denne afsluttende fase af yngre stenalder i Nordsjælland.

Arkæologens bedste ven er nu gravemaskinen

På Felt 5 fandt vi mere af det forventede affaldslag fra yngre stenalders første halvdel i en drænet mose. Laget har dog vist sig at være mindre fundførende end forventet, og udgravningen kan forhåbentligt afsluttes allerede i januar. Der er dog fremkommet en del flint, heriblandt en brændt mejsel, keramik og knogler, men mængderne tyder på, at man kun har smidt begrænsede mængder af affald ud i denne mose. Selve bopladsen er der desværre ingen spor af, hvilket sikkert skyldes, at den har ligget på en gruset forhøjning, der har været udsat for moderne pløjning i mange år. Herved er bopladsen simpelthen blevet pløjet væk.

En kold udgravning i brune nuancer

Samme felt rummede desuden ca. 30 kogestensgruber, som er blevet udgravet og dokumenteret. Der er udtaget jordprøver fra de fleste af gruberne i håbet om at blive klogere på deres funktion og datering. Ud fra lignende klynger af kogestensgruber kan man dog tillade sig at formode, at de hører til i yngre bronzealder, dvs. tiden omkring 1100-500 f. Kr.

I midten af februar blev felt 3 afrømmet og udgravningen af dette felt påbegyndes d. 27. februar. Det indeholder ca. 40-50 kogegruber, samt diverse andre gruber, og skal sikkert dateres til yngre bronzealder, i stil med kogegruberne på ovennævnte felt 5. Dette felt blev i øvrigt afsluttet i midten af februar og hovedparten af kræfterne er siden blevet lagt i at få felt 4 udgravet. Det seneste fund herfra er en meget fin fladehugget spydspids fra den seneste del af yngre stenalder, dvs. tiden omkring 2400-1700 f. Kr.:

Fladehugget spydspis fra kulturlag

I anden halvdel af marts blev felterne 3 og 4 afsluttet og der mangler nu kun det sidste felt (6) for denne omgang. Muldafrømningen blev sat i gang d. 9. marts og der er afdækket en større mængde gruber og stolpehuller. Udgravningen af anlæggene sker sideløbende med muldafrømningen, og der er bl.a. konstateret en brønd blandt de fremkomne anlæg.

I starten af maj blev også felt 6 afsluttet. Dette viste sig at rumme ganske mange gruber og jordovne, men kun få mulige huse. Blandt gruberne var der flere særdeles fundrige eksempler fra yngre bronzealder, dvs. perioden mellem 1100-500 f. Kr. Disse rummede masser af keramik, hvoraf en del var ornamenteret. Dertil kommer flint og knogler, samt en enkelt bronzegenstand, som dog skal konserveres, før end vi kan sige hvad det er. Endelig fremkom der, i udgravningens sidste dage, ornamenteret knogle eller tak, hvilket er ganske sjældent. Også dette skal forbi en konservator, før end vi kan studere det nærmere, men ornamentkken bestod af koncentriske cirkler med en prik i midten – såkaldte cirkelslag. Ornamenteret tak eller knogle er bl.a. fundet i et enkelt eksempel ved Hundested i 2007. Her var tale om resterne af en takøkse med cirkelslag. Endnu et eksempel på en takøkse med cirkelslag blev udgravet ved Ganløse i 1980. Det bliver spændende at se, om der er tale om endnu en takøkse, der kan supplere de to tidligere fund.

Selve ornamentikken med cirkelslag kendes helt tilbage til yngre stenalder og fortsætter til langt ind i middelalderen. Der synes at være tale om et universelt solsymbol, der bruges til at udsmykke mange forskellige typer af genstande op gennem tiden, herunder økser, kamme, knive og pyntegenstande.

http://museumns.dk/arkaeologi/aktuelle-udgravninger/solroedgaard/ 

 

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00