Klimatilpasning på Skansevej

Ideen bag projektet 

På en studietur til USA i 2012 oplevede Hillerød Forsyning, hvordan man i Seattle på en simpel og økonomisk måde har afkoblet private husejeres regnvand i store villaområder. Den idé ville vi gerne overføre til Hillerød Kommune.

Da en husejer fra Skansevej i efteråret 2012 kontaktede Hillerød Forsyning med spørgsmål omkring afkobling af regnvand og refusionsbidrag, blev ideen født til at lave et pilotprojekt med demonstrationshaver på Skansevej. Regnvandet skulle håndteres på egen grund, og haverne skulle herefter bruges til inspiration for andre borgere.

Ideen blev kort efter præsenteret for en række husejere fra Skansevej, og 17 valgte i første omgang at gå med på ideen. I alt endte 12 husejere med at få afkoblet deres regnvand.

Hvorfor Skansevej?

Skansevej er ideel at bruge til pilotprojektet, da vi kan afkoble tagvandet på et topstræk på kloaksystemet. Det vil sige, at vi fjerner det vand, der normalt giver anledning til oversvømmelser i de lavtliggende områder. På den måde opnår man en større effekt, end hvis man afkobler nedstrøms på systemet.

De geologiske forhold viste sig at være optimale, da området består af smeltevandssand og grus. Disse jordtyper har en rigtig god nedsivningsevne. Det betyder, at vandet bliver ledt hurtigt og effektivt væk fra ejendommen uden risiko og gener for naboerne. Nedsivningstests udført på halvdelen af ejendommene viste de samme resultater.

Ejendomme, der er med i pilotprojektet

Læs mere om de enkelte klimatilpassede haver

Skansevej 60 

Skansevej 64

Skansevej 66

Skansevej 68

Skansevej 72A 

Skansevej 73 

Skansevej 77B 

Skansevej 79 

Skansevej 82 

Skansevej 86 

Skansevej 91 

Skansevej 93 

Læs mere om klimatilpasning  

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00