Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

  • Fjernvarmen leveres som varmt vand, normalt med temperaturen 60-70 ° C i hoved/forsyningsledningen ved stikledningens start. Fremløbstemperaturen i en ejendom kan være lavere end ovennævnte temperaturer, når vandgennemstrømningen i stikledningen er lille. Fjernvarmevandet leveres med et differenstryk på minimum 0,3 bar (3 mVS ~ 30 kPA).
  • Varmeinstallationer dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 60° C og en afkøling af fjernvarmevandet på mindst 30° C ved minus 12° C udetemperatur. Brugsvandsanlæg dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 60° C og en afkøling på mindst 30° C.
  • Maksimalt tryk i fjernvarmenettet er 10 bar, dog begrænses ældre installationer i Hillerød by til 6 bar.
  • Enhver ny tilslutning eller udvidelse af en varmeinstallation skal af VVS-installatøren trykprøves med vand inden tilslutningen til fjernvarmen.
  • Prøvetrykket skal generelt være mindst 1,5 gange det maksimale tryk i fjernvarmens forsyningsledninger. Prøvetrykket ved 6 bar net = 9 bar og ved 10 bar = 15 bar
  • Maksimal temperatur i fjernvarmenettet: Mindre end 100° C.
  • Varmeforbruget afregnes efter forbrugt energi (MWh/kWh/GJ) i henhold til gældende priser.
  • Varmeanlæg og tilslutningsanlæg skal ikke synes af varmeforsyningen.
  • Varmeanlægget skal opbygges af materialer, som kan tåle driftstryk og temperatur, efter gældende normer.
  • Tilslutning af varmeanlæg forestås af grundejer.
  • Galvaniserede materialer må ikke anvendes i fjernvarmeinstallationen: Måler/Pasrør og temperatur følerlommer afhentes hos Hillerød Forsyning.
  • Måler og hovedhaner skal placeres i udvendigt skab, således at Hillerød Forsyning sikres uhindret adgang til dette.
  • Den ved konverteringen opnåede energibesparelse tilskrives varmeforsyningen i henhold til aftale om energiselskabernes energispareindsats indgået mellem regeringen og energiselskaberne i Danmark.
  • Gældende kun for nyopførte huse/bygninger:Ejer sørger for etablering af 24 volt elforsyning til fjernvarmemåleren efter gældende regler. Varmeforsyningen leverer vederlagsfrit 230/24 volt sikkerhedstransformer, automatsikring og membrandåse, som kan afhentes hos os på Ægirsvej 4, 3400 Hillerød.

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00