Tømning af affald

​​​​​​​Er du i tvivl om, hvornår du får tømt dine affaldsbeholdere, får hentet storskrald og haveaffald, eller hvornår genbrugsstationen har åben? Find svar her.

Dit affald tømmes med følgende frekvens hos boliger med egne beholdere:

  • Restaffald/Madaffald hver 2. uge
  • Plast/Mad-og drikkekartoner hver 4. uge
  • Pap hver 4. uge
  • Papir/Metal hver 8. uge
  • Tekstilaffald, Farligt affald og Storskrald afhentes fire gange om året. Husk tilmelding på Mit affald.

I app'en Perfect Waste og på Mit affald kan du finde din tømmekalender og se, hvornår vi kommer forbi din husstand og tømmer de forskellige beholdere.

På Mit affald kan du printe en tømmekalender, hvis du vil have oversigten over tømningerne på din adresse i fysisk form.

Gå til Mit affald

Få besked om tømning

I app'en Perfect Waste (Google Play / App Store) kan du se, hvornår vi kommer og tømmer dine affaldsbeholdere. 
Når du er tilmeldt Perfect Waste modtager du også vigtige opdateringer, og vi sender en besked, inden vi henter dit affald, så du aldrig misser en tømning. Læs mere om Perfect Waste her.

Læs om Perfect Waste

Krav til adgangsvejen

Der er særlige krav til adgangsvej og standplads. Det er vigtigt, at disse er i orden, når vi henter dine beholdere. Opfylder din grund/indkørsel ikke kravene, skal du stille dine beholdere frem til skel ved fast kørevej senest kl. 06.00 på tømmedagen. Håndtagene skal placeres ud mod kørevejen. På nogle veje er der givet dispensation til, at der kan tømmes affald fra kl. 05. På disse veje skal beholderen være stillet frem fra kl. 05. 

Læs mere om adgangsvejen her

Jeg har ikke fået tømt affald

Hvis din affaldsbeholder ikke er blevet tømt på den normale tømningsdag, kan du indberette det i Perfect Waste eller på Mit affald. Du skal senest indberette den manglende tømning én dag efter din ordinære tømmedag.
Du kan også kontakte Kundeservice, så vi kan hjælpe dig.

...