03.09.2019

Digitale affaldsløsninger - lige ved hånden

Håndteringen af affaldsindsamling i Hillerød Kommune er mere digital end nogensinde.

Vil du gerne have besked, før vi kommer? Hjælper du familien eller en god ven med at holde styr på affaldsafhentningerne?
- så kan du tilmelde dig vores SMS-service.

Du kan vælge hvor mange dage i forvejen, du vil have besked. Du kan endda tilmelde dig med flere adresser, så det bliver let at hjælpe familien eller din gode ven.

Du kan også tilmelde dig sommertømning eller afhentning af haveaffald, og du kan se, hvordan du sorterer dit affald.

Kommer du hjem fra arbejde, og har du ikke fået tømt din affaldsbeholder som planlagt? Er det endda efter lukketid?
- så er din Affalds App lige ved hånden.

Du kan gå ind på din affalds App og fortælle os, at du ikke har fået tømt din beholder.

Du kan hurtigt og effektivt betjene dig selv døgnet rundt gennem Hillerød Forsynings Affalds App, ”mit affald”, på Hillerød Forsynings hjemmeside eller Borgerservice.

Er din telefon løbet tør for strøm? Eller har I aftalt telefonfri aften?

- så er vores hjemmeside ”åben” og klar til at modtage besked døgnet rundt.

Digitaliseringen er også slået igennem internt
Digitaliseringen stopper ikke ved de løsninger, du kan bruge som kunde - vi har også digitaliseret internt.

Vi ønsker at betjene dig hurtigt og effektivt, og hele vores interne set-up er derfor også blevet mere digitalt end nogensinde.

Vi har GPS i vores skraldebiler, så vi ved altid hvor de er, og alle skraldemænd er udstyret med tablets/smartphones, så de kan registrere hændelser, allerede mens de er ude på din adresse.

På den måde kan vi hurtig handle – og give dig vores bedste service.

”Når vi håndterer affald, og genanvender ressourcerne i affaldet, passer vi på vores miljø – lad os gøre det sammen”.

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00