Gå til indhold
20.05.2020

Dit metal drømmer om nyt liv!

Det er ok at drømme om at blive til noget – også selvom man er en makreldåse!

Plast-og metalordningen gør det nemt at sortere derhjemme.

Når vi sorterer, får metalemballage, så som konserves- og aluminiumsdåser nyt liv og på den måde kan vi spare på jordens vigtige ressourcer.

Metal kan smeltes om igen og igen og derved indgå i produktionen af nye produkter. Hvem ved, måske som din næste cykel?

Rent energimæssigt er der også store besparelser på at genbruge metal frem for at grave nye råstoffer op fra miner.

Hvad må jeg putte i rummet til metal?
Metalaffald er typisk metalemballage så som dåser, men kan også være mindre metalgenstande så som en metalske eller en lille kasserolle.

Større metalgenstande samt bilreservedele o. lign. kan afleveres på genbrugsstationen eller det kan stilles frem til storskrald.
Vær opmærksom på at metaldele, så som hønsetråd og metalrør kan give problemer under tømning.

Løse søm og skruer skal samles i bundter, idet de nemt smutter over i det forkerte affaldsrum i bilen under tømning eller ryger ud på vejen.

På Hillerød Forsynings hjemmeside kan du finde hjælp til den daglige sortering.

Vidste du, at ved at genanvende 1 ton aluminium sparer vi miljøet for ca. 10 ton CO2, hvilket er en langt højere CO2-faktor end for andre metaller.

Spraydåser og trykdåser, samt metalaffald der indeholder elektronik eller farligt affald, må du ikke komme i beholderen. Det afleverer du på genbrugsstationen.

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00