08.10.2019

Efteråret kommer - tænd langsomt for varmen

De lyse sommeraftener er flyttet til varmere himmelstrøg og det køligere efterårsvejr har vist sin ankomst. Dette betyder, at fjernvarmanlæg tændes landet over og i følge energieksperternes gode råd, er der en del penge at spare på den årlige varmeregning, samtidig med at man også sparer miljøet for CO2.

Med lidt ekstra omtanke kan en almindelig familie spare helt op mod 2.000 kroner på en fyringssæson uden at bruge så meget som en øre ekstra på det. Samtidig kan du få en grønnere samvittighed, for med korrekt brug af dit fjernvarmeanlæg, kan du og din familie også spare miljøet for op mod et halvt ton CO2.

Følg vores gode råd og spar penge og CO2

  • Når fyringssæsonen begynder igen, sætter du fremløbstermostaten på 35-40 grader. Når så det bliver november og begynder at blive endnu koldere, hæves fremløbstemperaturen endnu 5–7 grader, og når det bliver endnu koldere endnu 5-7 grader. Så undgår du nemlig at sende for varmt vand ud af huset. På den måde kan en almindelig familie spare 2.000 kroner helt uden at bruge så meget som en øre på det.
  • Alle radiatorer i samme rum er indstillet ens og 'tænder' dermed samtidigt. Det er bedre med fire radiatorer, der varmer 25 procent hver end en, der bare banker løs.
  • Alle rum i boligen skal helst være opvarmede – også soveværelset, men luk døren hvis du holder det lidt køligere. 
  • Stil termostaten på mellem tre og fire. Så vil temperaturen ligge på mellem 19 og 22 grader. Hver grad betyder en stigning på fem procent rent prismæssigt. 
  • Sluk radiatorerne når du lufter ud, for ellers vil de registrere kulden og begynde at varme op. Husk i øvrigt, at når du lufter ud om vinteren, bør du gøre det kraftigt, men i kort tid. Så når vægge og andre indvendige bygningsdele ikke at blive for kolde og dermed svære at varme op igen. 

Skru op for varmen men på den miljøbevidste måde – lad os passe på miljøet sammen!

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00