Gå til indhold
11.11.2020

Invitation til digitalt borgermøde

Kære borger i Hillerød Kommune

Vi vil gerne invitere til borgermøde torsdag den 19. november 2020 kl. 17.00 - 19.00.

Borgermødet var oprindelig planlagt i foråret, men grundet corona blev det aflyst, og vi har nu valgt at afholde det digitalt.

Hillerød Kommune har store ambitioner for den grønne omstilling og en ambitiøs klimastrategi. Samarbejdet mellem Hillerød Forsyning, virksomhederne og borgerne i kommunen har afgørende betydning for, at vi sammen kommer i mål.

På borgermødet vil vi fortælle om vores aktiviteter på forsyningsområdet og i øvrigt svare på spørgsmål.

For at flest mulige borgere kan deltage i borgermødet, har vi valgt at benytte Teams, hvor der ikke er begrænsning på antallet af deltagere. Man kan udelukkende deltage fra PC eller Mac. På dagen fremsendes en mail med link til mødet.

Dagsorden

1. Velkomst v/Klaus Markussen, bestyrelsesformand og viceborgmester i Hillerød Kommune
2. Vision for den grønne omstilling i Hillerød v/Søren Støvring, adm. direktør
3. I orkanens øjne - gennemgang af kritikpunkter v/Søren Støvring, adm. direktør
4. Affald: Sortering er vigtigt for at passe på klimaet v/Søren Støvring, adm. direktør
5. Vand: Hillerød har førertrøjen på v/Peter Underlin, CTO Vand
6. Energi: Vi sigter mod 100% fossilfri varme i 2025 v/Anders Møller-Hansen, CTO Energi

Tilmelding sker pr. mail til kundeservice@hfors.dk

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00