Gå til indhold
12.05.2020

Naturområdet omkring Solrødgård – kom og nyd det med os…

Corona-situationen har desværre betydet, at vi har været nødsaget til at lukke ned for al vores formidlingsaktivitet af sikkerhedsmæssige årsager.

Men det har givet vores formidler, Mathilde, en mulighed for at gentænke, hvordan vi i forsyningen fortsat kan formidle og give vores kunder mulighed for at komme ud i den friske luft i vores dejlige område omkring Solrødgård.

Heldigvis er der mange af vores kunder, som allerede benytter det store naturområde omkring Klima- og Miljøparken til gåture. Det er rigtig dejligt og vi vil meget gerne give endnu flere mulighed for at nyde vores natur.

Derfor har vi lavet ”krible krable” arrangementer, som vi håber, at du har lyst til at deltage i (dog max 10 deltagere, for at begrænse smitterisikoen og overholde retningslinjer for sundhedsstyrelsen). Arrangementerne er et tilbud til alle interesserede børn og forældre samt skoler og børnehaver.

Vores formidler Mathilde inviterer ud til vores fredede sø, hvor børnene har mulighed for at fange vanddyr og insekter og se på dem gennem forstørrelsesglas sammen.

Vi har allerede haft et par arrangementer, som har været en stor succes, da de blev fuldt booket blot efter 24 timer. 

Du kan lige nu tilmelde dig følgende dage:

Tirsdag den 26. maj fra kl. 15.00 til kl. 16.30
Torsdag den 28. maj fra kl. 15.00 til kl. 16.30

Kunne du og din familie tænke dig at hoppe i gummistøvlerne og besøge os på Solrødgård Klima- og Miljøpark?
Så følg os på Facebook – vi laver nemlig løbende flere dage hvor I også kan være med til at se på ” krible krable” dyr sammen. Børnehaver og skoler er også velkomne til at lave en aftale med os.

Du kan også skrive til vores formidler på mk@hfors.dk, hvis du er interesseret i at deltage.

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00