Gå til indhold
22.11.2021

Nedlukning af rundvisninger grundet stigende corona-smitte

Som følge af den stigende corona-smitte i landet, er vi desværre nødt til at lukke ned for alle indendørs rundvisninger og forløb hos vores skoletjeneste vinteren over

Store dele af Hillerød Forsyning anses som kritisk infrastruktur. Hver dag skal der leveres vand og varme og håndteres spildevand og affald i kommunen. Derfor er det vigtigt, at vi passer godt på vores medarbejdere, så de kan gå trygt på arbejde.

Det betyder desværre, at følgende værker er lukket for besøg indtil marts måned 2022: Kraftvarmeværket, vandværket og renseanlægget.
Du kan dog sagtens booke besøg på ovenforstående værker efter 1. marts 2022.
Det gør du via vores bookingsystem her eller ved at skrive til formidling@hfors.dk.

Er du skolelærer og ønsker at booke din 8. klasse ind på vores nye forløb ”Det rene vand”, kan dette ligeledes først foregå fra 1. marts. Der er rift om pladserne, og vi anbefaler derfor, at du booker hurtigst muligt ved til skrive til formidling@hfors.dk.


Du kan stadig besøge os to steder

Det er stadig muligt at komme på besøg hos Hillerød Forsyning, for heldigvis har vi stadig to rundvisninger, som holder åbent. Det er muligt at komme på rundvisning på Genbrugsstationen og at komme med på rundvisning i området Solrødgård. Du skal være opmærksom på, at begge rundvisninger foregår udendørs fra start til slut. Det kan godt blive koldt i vintermånederne, derfor råder vi jer til at tage godt med tøj på og regntøj, hvis det regner.
Du kan booke via bookingsystemet her

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00