Gå til indhold
29.01.2020

Skyl ikke dine kontaktlinser ud i toilettet

Skån miljøet - smid brugte kontaktlinser i skraldespanden og ikke i toilettet.

Mange foretrækker kontaktlinser frem for briller, men det kan være et valg, der skader miljøet, hvis ikke man er opmærksom på at skille sig af med linserne på ordentlig vis.

Kontaktlinser der skylles ud i vasken eller toilettet, ender generelt på renseanlæggene, hvor de kan skabe driftsproblemer, når de klæber sig til analysatorer og måleudstyr og siden kan ende på landbrugsjord.

Hillerød Spildevand bruger mange ressourcer på at fjerne mikroplast og sørger for, at slammet ikke ender ude i landbrugsjorden, men bliver sendt videre til forbrænding.

Mange kontaktlinseproducenter skriver desværre ikke på pakkerne, hvordan man skal skille sig af med sine linser. En af byens optikere gør nu opmærksom på dette, da det ikke er skadeligt for miljøet at smide linserne ud i skraldespanden.

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00