Gå til indhold
15.07.2020

Vær med til at forskønne vort nærmiljø

Dåser, cigaretskod, papir og plastik flyder i naturen, langs vejen og i byernes grønne områder. Det bryder ingen sig om. Derfor inviterer Danmarks Naturfredningsforening (DN) i samarbejde med Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning til landsdækkende affaldsindsamling lørdag d. 19. september.

Du kan deltage i affaldsindsamlingen på 2 måder:

Hvis du er en del af en gruppe af personer, som ønsker at samle affald i et bestemt område – det kan være en landsby, en grundejerforening eller en boligforening, kan du oprette en indsamling:

Tilmeld jer senest den 15. august på www.affaldsindsamlingen.dk

Hillerød Forsyning opstiller affaldsbeholdere til det indsamlede affald. DN vil inden dagen sende et antal affaldssække, der svarer til det antal personer, som er tilmeldt.

Hvis ikke du er tilknyttet en gruppe, kan du deltage i en af de affaldsindsamlinger, som allerede er etableret. Dem finder du også på www.affaldsindsamlingen.dk

Her kan du se mødested og -tid. I nogle af indsamlingerne er der tilmeldingsfrist.

Yderligere information:

Jørgen Nielsen, DN-Hillerød
tlf.: 86 91 52 10 E-mail: jbn.post@gmail.com

Anders Vogel, DN-ansvarlig for søndagskampagne,
tlf.: 31 19 32 11 E-mail: anders@dn.dk

Med ønske om et rent efterår.

Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00