Gå til indhold

Har du rotter? Læs mere

Lad ikke madaffaldet gå til spilde, læs mere

Rundvisning på Frederiksgade Vandværk

Grundet corona kan vi desværre ikke give rundvisning foreløbig.

Har du lyst til at finde ud af, hvordan du får drikkevand ud af din vandhane?

Så kan du komme på rundvisning på Frederiksgade Vandværk. Her taler vi om vandets vej, hvordan får vi vandet op af jorden, og hvordan det egentlig kom derned til at starte med. Vi fortæller lidt om råvand og hvad, der sker med vandet, inden det kommer ud af din vandhane derhjemme.

Vi ser gerne, at der er minimum 8 og maksimalt 20 deltagende ved en rundvisning, der typisk vil tage omkring en times tid.

Inden dit besøg på vandværket skal du vide, at vi på grund af forureningsrisiko ikke modtager gæster, der lige inden har været på et renseanlæg, på en bondegård eller andre bakteriefyldte områder.

Vi anbefaler, at I kigger på nedenstående links inden besøget:

https://vandetsvej.dk/ (7-10 klassetrin)

http://www.sansebio.dk/index.htm (0-6 klassetrin)

Hvis du er nysgerrig på ovenstående, kan du booke dit besøg nedenfor.

I er velkomne til at benytte nedenstående undervisningsmateriale i forbindelse med jeres besøg på vandværket.

Lærervejledning, læs mere her

1-3 klasse materiale, læs mere her

4-6 klasse materiale, læs mere her

7-9 klasse materiale, læs mere her


Ved rundvisning på vandværk gælder følgende regler:

• Vandværket er et sted, som laver rent drikkevand, hvorfor vi går meget op i hygiejne. Man skal være opmærksom på, at vandværket er en arbejdsplads og derfor ikke er et sted, hvor man må løbe rundt eller færdes på egen hånd.

• Vi modtager ikke gæster/grupper, der samme dag har besøgt et renseanlæg, en bondegård eller haft nærkontakt med andre beskidte omgivelser.

• Det er ikke tilladt at åbne ind til vandet, mens der er besøgende, da der er fare for at forurene drikkevandet.

• Det er ikke tilladt for de besøgende at filme eller fotografere inde på vandværket, med mindre der er indgået en aftale herom med rundviseren.

Særligt ved skole- og børnehavebesøg:

• Er man en skoleklasse kan der max. være 20 personer med til rundvisningen inkl. lærer.

• Hvis besøgsgruppen er en skoleklasse/børnehave, er det lærerens eller pædagogens ansvar at holde sammen på børnene og at være aktivt til stede og fokusere på det, som foregår.


Akutte driftsproblemer

Ved akutte problemer uden for normal åbningstid på driftsområderne vand, varme og spildevand kan du via vores hovednummer få kontakt til vagtpersonale.

48 23 10 00