Hold på varmen

Tag sweater på i stedet for at skrue op for varmen. For din varmeregning og for klimaets skyld.

Sådan gør du

Vinteren er over os, og vi har tændt for varmen her i Hillerød.

Hvis du på de koldeste dage holder lidt igen med at skrue op, og i stedet finder den varme sweater frem, gavner det både din varmeregning og klimaet.

Størstedelen af året producerer vi her i Hillerød Forsyning stort set udelukkende fjernvarme på bæredygtige energikilder som flis, træpiller, overskudsvarme og sol.

I september 2022 producerede vi f.eks. 99,9 procent grøn og bæredygtig fjernvarme. På et helt år udgør den grønne fjernvarme mellem 60 og 70 procent af den samlede produktion. Det svinger nemlig lidt i forhold til, hvor koldt året er.

Og når det bliver rigtig koldt, skal vi producere mere varme, og så tager vi en eller flere af vores gascentraler i brug for at kunne give jer den rette komfort.

Så selvom gassen er faldet i pris de seneste måneder, og selvom cirka 40 procent af gassen i nettet i dag er biogas, vil vi altså gerne reducere vores gasforbrug.

Her kan du hjælpe til.

1

Hold dit varmeforbrug nede på de koldeste dage. Så er du med til at sikre, at størstedelen af fjernvarmen er grøn.

2

Op mod 1/3 af det samlede varmeforbrug er varmt brugsvand, så hvis du kan sprede dit vandforbrug ud på døgnet og bruge mindre varmt vand, hjælper du også med at reducere gasforbruget.

3

Sæt termostaterne ens i alle rum, og hold mindst 18-20 grader, så der ikke kommer skimmel.

4

Tag en sweater på og skru ned. Du kan typisk spare cirka 5 procent på din varmeregning, hvis du skruer 1 grad ned.

Varmeplan for Hillerød

Varmeplan kan give fjernvarme til yderligere 4.300 i Hillerød

Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning præsenterer et forslag til varmeplan, der kan give op mod 4.300 flere ejendomme i kommunen fjernvarme. Det svarer til, at Hillerød Forsyning kan komme til at levere godt 30 procent mere fjernvarme end i dag.

Radiator
Plakat

Flere sparetip som print-selv plakat

Her får du flere nemme tip til at spare på varmen og få en lavere varmeregning.

Sparetips, varme

Nyheder

Hillerød Forsyning skruer ned for varmeregningen

Kombinationen af højere el-indtægter end budgetteret samt faldende gaspriser betyder, at Hillerød Forsyning kommer ud af 2022 med et overskud. Derfor modregner forsyningen varmekunderne i forbindelse med årsafregningen.

Hillerød Forsyning fastholder priser

Hillerød Forsynings takster for 2023 er godt nyt for kunderne. Midt i en tid med høj inflation og stigende priser, fastholder Hillerød Forsyning stort set sine nuværende priser i det kommende år.

Derfor stiger prisen på fjernvarme

Der er gennem den seneste tid blevet spurgt en del til Hillerød Forsynings udmelding om den kommende prisstigning på fjernvarme. Hvorfor bliver det dyrere? Hvor meget stiger prisen? Hvorfor er der forskel på, hvor meget prisen stiger hos de forskellige fjernvarmeselskaber?