Papir

Papir er en værdifuld ressource, som skal genbruges i stedet for at blive brændt sammen med dagrenovationen. I princippet kan alt det papir, der kommer ind ad din brevsprække, genbruges - så længe det altid er rent og tørt.

Papir kan genbruges op til syv gange. Derfor er det vigtigt, at vi sorterer vores papir fra, så det ikke havner i restaffaldet. Det brugte papir kan for eksempel blive til nyt skrivepapir, kuverter, aviser, køkkenrulle, toiletpapir, lommetørklæder og kaffe- og tefiltre.

Sådan sorterer du papir

Ja tak

  • Aviser
  • Reklamer
  • Printerpapir
  • Kuverter og breve
  • Magasiner og ugeblade
  • Tegneserier
  • Bøger med blød ryg

Nej tak

  • Mælke- og juicekartoner
  • Pizzabakker
  • Æggebakker
  • Gavepapir og gavebånd
  • Havregryns- og melposer
  • Pap og karton
...

Rundt om i kommunen er der opstillet en række kuber til glas og papir ved indkøbscentre, centrale steder og større boligbebyggelser. Det indsamlede glas og papir bortskaffes til genbrug. Du kan også aflevere dit papir på genbrugsstationen. 

Du har mulighed for at aflevere papir med personfølsomme oplysninger i en beholder på genbrugsstationen.

Læs mere om, hvad vi modtager i glaskuber

 På kortet her kan du finde kuber til glas, papir og batterier:

Hvad sker der med dit papiraffald?

Når dit papiraffald er blevet indsamlet, sender vi det til en behandlingsvirksomhed, hvor det bliver sorteret og inddelt i over 60 forskellige grupper. Papiret bliver også renset for tryksværte og andet, så det er rent igen. Så bliver det presset til store papirballer, der bliver solgt til produktionsvirksomheder.

Produktionsvirksomhederne laver en grød af papirfibre med en blanding af helt nye fibre og genbrugsfibre for at lave nyt papir. Blandingsforholdet afhænger af, hvilken slags papir der skal laves.