Dagrenovation for erhverv

Her på siden kan du læse om, hvordan din virksomhed skal sortere affaldet.

Det er vigtigt, at vi sorterer vores affald. Derfor har din virksomhed pligt til at frasortere dagrenovationslignende affald. 

Eksempler på dagrenovationslignende affald:

  • Køkkenaffald og lignende letfordærveligt affald
  • Restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset papir, pap og plast med videre, som ikke kan gå til genanvendelse.
  • Affald fra oprydning og rengøring

Dit affald må ikke indeholde genanvendeligt affald, deponeringsegnet affald eller farligt affald til specialbehandling.

Hvordan kommer jeg af med affaldet?

Virksomheder med dagrenovationslignende affald skal enten være tilmeldt den kommunale dagrenovationsordning eller have en aftale med en privat affaldstransportør om indsamling af dagrenovationslignende affald. Vælger du at bruge en privat affaldstransportør, skal denne være registreret i Affaldsregistret. 

Gå til Affaldsregistret

Er der indgået aftale med en privat affaldstransportør, skal affaldet som minimum afhentes én gang hver 14. dag. Dagrenovationslignende affald fra virksomheder skal afleveres hos Vestforbrænding.