Renseanlæg i Hillerød

Hillerød Forsyning afleder og renser spildevand for hele Hillerød Kommune. I den del af kommunen, som ikke er privat ejendom, er det forsyningen, der har ansvaret for kloaksystemet. Hillerød Forsyning har flere renseanlæg rundt omkring i kommunen.

HCR syd, glasparti

Hillerød Centralrenseanlæg Syd

Anlægget ligger syd for Hillerød by. Det stod færdigt i 2018 og er designet til 100.000 personenheder, men er maskinelt bestykket til 65.000 personenheder. Det er et mekanisk-biologisk-kemisk anlæg, hvor slambehandlingen er med rådnetank og skruepresser til slutafvanding. Det rensede spildevand løber gennem et skivefilter, før det pumpes til Pøle Å.

Introduction to Wastewater Treatment Plant HCR SYD (English)

Hillerød Forsyning, renseanlæg, HCR Syd

Hammersholt Renseanlæg

Hammersholt Renseanlæg stod færdig i 1962. Det er et mekanisk-biologisk anlæg, som er dimensioneret til 1.800 personenheder. Det rensede spildevand bliver ledt ud i Slåenbækken, som løber til Havelse Å og derfra videre til Roskilde Fjord.

Gadevang Renseanlæg

Gadevang Renseanlæg blev bygget i 1965. Anlægget er et mekanisk-biologisk anlæg med slutfiltrering, der er dimensioneret til cirka 2.000 personenheder. Det rensede spildevand bliver ledt til Gadeledsrenden og derfra videre ud i Pøle Å.

Gadevang renseanlæg, Hillerød Forsyning

 

Skævinge Renseanlæg

Skævinge Renseanlæg er et mekanisk-biologisk-kemisk anlæg, der er bygget i 1990’erne. Anlægget er dimensioneret til cirka 12.000 personenheder og modtager hvert år 800.000 m3 spildevand. Det rensede spildevand bliver ledt til Havelse å, som løber ud i Roskilde fjord.

Skævinge renseanlæg, Hillerød Forsyning