Årsopgørelse 2023

Det er blevet tid til årsaflæsning af din vand- og varmemåler, så din årsopgørelse 2023 kan gøres klar. Se her, hvad du skal gøre.

Årsaflæsning af vand for 2023

Vi sender et aflæsningskort i begyndelsen af december 2023 til aflæsning af de vandmålere, der hører under Hillerød Forsyning.

Aflæsningen skal senest være hos os den 4. januar 2024.

Aflæsning af din vandmåler

Vælg mellem følgende muligheder:

Indtal din aflæsning på telefon
Du kan indtale din aflæsning på telefon 33 41 20 39. 

Indtast din aflæsning via link
Indtast din aflæsning her

Send os dit aflæsningskort via mail eller post
Du kan sende dit aflæsningskort med posten (husk porto) eller via mail til kundeservice@hfors.dk. Husk at skrive kundenummer/målernummer.

...

Hvis vi ikke modtager aflæsningen til tiden, vil du modtage en rykkerskrivelse, og i yderste konsekvens aflæser Hillerød Forsyning vandmåleren. Begge dele vil medføre et gebyr, se prislisten her.

Er du i tvivl om, hvor du får vand fra? Du kan slå din adresse op her under 'Find dit vandværk´ og se, om du modtager vand fra Hillerød Forsyning.

Find dit vandværk

Fjernaflæste vandmålere

Vi har områder med fjernaflæste vandmålere. Bor du her, vil du ikke modtage et aflæsningskort fra os, da vi fjernaflæser ved årsskiftet. Modtager du et aflæsningskort, selvom du har en fjernaflæst måler, skal du stadig udfylde og indsende aflæsningskortet. Det kan skyldes, at vi ikke kan få hentet din aflæsning ind i vores system.

Der kan også være forhold, som gør, at vi ikke kan foretage aflæsningen første gang. I det tilfælde bliver aflæsningen foretaget i løbet af uge 1 og 2.

Hvis vi ikke kan få kontakt med vandmåleren, kontakter vi dig for at få adgang til din installation. Sidder vandmåleren i en målerbrønd, behøver vi ikke at komme ind. Men vi banker på, inden vi kigger til vandmåleren. Er der ikke nogen hjemme, lægger vi en seddel i postkassen om, at vi har kigget på vandmåleren.

Årsaflæsning af fjernvarme for 2023

Vi fjernaflæser alle fjernvarmemålere omkring årsskiftet og benytter denne aflæsning til årsafregning for 2023.

Det er ikke nødvendigt, at du er hjemme, når måleren aflæses, men det er vigtigt, at der er strøm til måleren.

Der kan være forhold, som gør, at vi ikke kan foretage aflæsningen første gang. I det tilfælde bliver aflæsningen foretaget i løbet af uge 1 og 2.

Hvis vi ikke kan få kontakt med målerne, kontakter vi dig for at få adgang til din installation.

Hvornår får jeg årsafregningerne?

Varme
Din årsafregning for varme sendes ud midt i januar med betaling i begyndelsen af februar.

Vand og spildevand
Din årsafregning for vand og spildevand sendes ud midt i februar med betaling i begyndelsen af marts.

Affald
Din årsafregning for affald udsendes sidst i januar med betaling i begyndelsen af marts.

Hvor finder jeg min årsafregning?

Du kan logge ind på selvbetjening via vores hjemmeside for at se dit forbrug og dine regninger.

Log ind på selvbetjening her

Hvor finder jeg taksterne?

Du finder takster her