Affald, sortering

Din indkørsel er vores arbejdsplads

Nyhed

Vores renovationsmedarbejdere tømmer hver dag cirka 250 affaldsbeholdere. Din indkørsel og vejen hen til renovationsbilen er vores arbejdsplads, og derfor er det vigtigt, at arbejdsforholdene er i orden hos dig. Ellers risikerer vi at komme til skade.

Arbejdstilsynet har lige nu fokus på det gode arbejdsmiljø for renovationsmedarbejderne i Hillerød. Renovation er nemlig en af de brancher, hvor der sker flest arbejdsulykker, og hvor der sker mest nedslidning.

Hvis adgangen til dine beholdere ikke lever op til kravene for sikkerhed, vil vi bede dig bringe det i orden. Du skal sætte dine beholdere frem til skel på tømmedagen, hvis adgangsvejen ikke er i orden.

Få hjælp til placering af dine beholdere
På vores hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du sikrer, at adgangen til dine beholderne lever op til kravene.

Læs mere om kravene til adgangsvejen

Emne
  • Affald