Hillerød Forsyning, Affald, fire beholdere, Restaffald, Madaffald

Har du gamle beholdere til affald?

Nyhed

1. marts overgik vi i Hillerød Kommune til en ny affaldsordning. 12.000 husstande fik leveret nye affaldsbeholdere, og i løbet af marts/april hjemtog Hillerød Forsyning de gamle beholdere, der ikke længere skulle benyttes.

Nogle husstande har dog stadig gamle beholdere stående, og ønsker du ikke dette, kommer vi gerne forbi og henter dine gamle beholdere. Dette er selvfølgelig gratis.

Der kan være flere grunde til, at dine beholdere ikke blev hentet i løbet af marts og april, f.eks.:

  • Dine/din matrikels oplysninger har ikke været korrekt opdateret i vores system.
  • Dine beholdere var ikke kørt frem/var ikke synlige, da beholderne blev indsamlet.

Skal vi hente dine gamle beholdere?

Vores renovationsmedarbejdere kan ikke vide, om du ønsker at beholde dine gamle beholdere, eller om du ønsker at få dem hentet. 

Derfor er det vigtigt, at du selv anmoder om at få hentet dine gamle beholdere. Det kan du gøre på Mit affald. Du anmoder der, hvor du normalt ville melde manglende tømning.
Har du ikke tidligere prøvet dette, kan du finde en guide længere nede på siden.

Vigtig information

Vi gør opmærksom på, at vi kun henter gamle beholdere, som du ikke længere skal benytte. Vi henter ikke gamle beholdere, som du skal bruge til en anden type affald. Som standardkunde skal du have fire beholdere til Madaffald/Restaffald, Pap, Papir/Metal, Plast/Mad- og drikkekartoner.

OBS: Har du valgt at beholde dine gamle beholdere til f.eks. regnvandsopsamling eller pant/glas-opbevaring, gælder dette fortsat. I så fald skal du ikke gøre noget. 

Guide: Sådan får du hentet gamle beholdere

Guide til Mit affald

  • Gå ind på Mit affald
  • Indtast din adresse
  • Gå til punktet "Er dit affald ikke hentet" og klik "Anmeld" ud for dette
  • Tryk på en affaldstype (det er lige meget hvilken) - f.eks. "Rest/mad" - og tryk "Næste"
  • Sæt et kryds på listen ud for punktet: "Uafhentet gammel beholder ikke afhentet"
  • Notér i kommentarfeltet, hvilken gammel beholder du ønsker afhentet. Har du mere en én beholdere, bedes du notere alle beholdere i dette felt.
  • Udfyld kontaktoplysninger.

 

Husk at sætte nye klistermærker på dine beholdere

Med den nye affaldsordning skal de fleste husstande genbruge en eller to af deres gamle beholdere til en anden type affald.

Dine beholdere skal have de rigtige mærker på inden 1. juli. Efter 1. juli tømmer vi ikke længere beholdere med forkerte klistermærker.

Klistermærkerne ligger i den røde miljøboks, du modtog sammen med dine nye beholdere.

Mangler du klistermærker, kan de hentes på genbrugsstationen, Solrødgårds Alle 2, 3400 Hillerød.

Emne
  • Affald

Kontakt

Affaldskontakt

48231000