Drone, Solrødgård, Hillerød Forsyning, HCR Syd

INVITATION: Besøg et renseanlæg

Spildevand
11 marts 2024

I hele marts har vi fokus på vores fantastiske vand. Vi åbner dørene til vores smukke, gamle vandværk i Frederiksgade og vores moderne renseanlæg på Solrødgård. Vil du med?

OPDATERING: DENNE RUNDVISNING ER FULDT BOOKET

Hvordan renser vi Hillerøds vand? Det kan du blive klogere på, når vi den 11. marts 2024 byder velkommen indenfor på Hillerød Centralrenseanlæg Syd (HCR Syd).

Spildevand er alt det vand, du bruger i løbet af en dag – f.eks. til madlavning, toiletbesøg og bad.
Alt det brugte vand skal renses på et renseanlæg og sendes tilbage i naturen.

HCR Syd er vores største renseanlæg, og her renser vi størstedelen af Hillerød Kommunes spildevand – måske også det, der kommer fra dit hus?

Det er Danmarks eneste fuldt overdækkede renseanlæg, og det kommer faktisk hele byen til gode. På turen kan du høre mere om, hvorfor vi har valgt at overdække anlægget.

Kom og få svar på dine spørgsmål om spildevand og vandets vej, f.eks.:

  • Hvad sker der med vores vand, når det løber ud i afløbet?
  • Hvordan renser man spildevand – og hvordan sendes det ud i naturen?
  • Hvad kan man se i spildevand?
  • Er spildevand farligt?
  • Hvad kan man bruge spildevand til?

Vi glæder os til at vise jer rundt.

Praktisk info

Rundvisningen foregår 11. marts kl. 14-15.15.

Adresse

Vi mødes foran hovedindgangen til Hillerød Forsyning:
Solrødgårds Alle 6
3400 Hillerød

Adgang

Alle er velkomne – store og små. Børn under 10 år skal være i selskab med en voksen.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Der er plads til 25 gæster på turen – tilmelding foregår efter først-til-mølle.

Psst...

Husk, at du i løbet af marts også kan komme med på rundvisning på vores vandværk fra 1899 – læs mere om den rundvisning her og book din gratis billet.

Book din billet her:

(OBS: du kan booke til både renseanlæg og vandværk i formularen)

 

 

Om Hillerød Centralrenseanlæg Syd (HCR Syd)

HCR Syd er vores største renseanlæg og ligger på Solrødgård Allé.

Størstedelen af anlægget er overdækket og kan ses ude fra Lyngevej, som en seks meter høj bakke, hvor en grøn ”gågade” mellem renseanlæggets to funktionsafsnit giver de besøgende mulighed for at se renseprocessen gennem store glaspartier.

HCR Syd stod færdigt i 2018 og er designet til 100.000 personenheder. Det er et mekanisk-biologisk-kemisk anlæg. Det rensede spildevand løber gennem et skivefilter, før det pumpes til Pøle Å.

Emne

Information

Sted
Solrødgårds Alle 6, 3400 Hillerød
Tidspunkt
14-15.15
Pris
Gratis