Regulatoriske forhold
Hillerød Forsyning er en fællesbetegnelse for en række individuelle selskaber i en holdingstruktur, der alle er 100 % ejet af Hillerød Kommune. Selskaberne ledes af individuelle bestyrelser og en fælles direktion.
Selskaberne arbejder under række faste rammer. Helt overordnet er vi som kommunalt ejet aktieselskab underlagt både selskabsloven og offentlighedsloven.
Vores fire forskellige forsyningsarter er underlagt forskellig faglovgivning (f.eks. miljølovgivning) og en række sektorspecifikke lovgivninger (f.eks. varmeforsyningsloven).
Det betyder, at der altid er en myndighed, der udstikker rammerne for vores ydelser, services og handlinger. Og dermed også en myndighed, man kan tage en dialog med, hvis man f.eks. ikke er tilfreds med den service, vi yder.
Under de enkelte forsyningsarter kan du læse mere om de love, regler og bekendtgørelser, der gælder på de forskellige områder.