Grønt vand i Slotssøen

Grønt vand i Slotssøen er uskadeligt

Nyhed

Det grønne vand i Slotssøen er uskadeligt og skyldes, at der i forbindelse med renoveringen af fjernvarmenettet i Slotsgade er blevet tømt fjernvarmevand ud i et afløb, der fører til Slotssøen.


Opdatering 20. september 2023: Det grønne farvestof i Slotssøen er næsten væk igen. De mange solskinstimer i september har "brændt" farven af, og Slotssøen ser derfor igen ud, som den plejer.


Hillerød Forsyning tilsætter løbende grønt farvestof til fjernvarmevandet. Det giver os mulighed for at spotte utætheder i fjernvarmenettet – og borgerne i Hillerød kan selv lokalisere utætte installationer.
Sporstoffet farver nemlig vandet i vandhanen grønt, hvis man har en utæt varmeinstallation.  

Det grønne vand er fuldkommen uskadeligt og udgør ingen fare for hverken miljø, mennesker, dyr eller planter. 

Målet med sporstoffet er er at nedbringe vand- og energispild, og det er godt for klima og miljø.

Derfor er vandet i Slotssøen grønt  

I forbindelse med renoveringen af fjernvarmenettet i Slotsgade, er der blevet tømt grønt fjernvarmevand ud i et afløb, der fører til Slotssøen. Det grønne sporstof er uskadeligt og forsvinder igen inden for den nærmeste fremtid.

Info om grønt vand

Det grønne farvestof er branchekendt, ofte brugt og godkendt af sundhedsmyndighederne. Miljøstyrelsen tillader op til 6 % af farvestoffet i kosmetik. Til sammenligning vil farvestoffet i fjernvarmevandet have en koncentration helt nede på 0,0002 % og er dermed så fortyndet, at der ikke er nogen sundhedsrisiko.

Vil du vide mere?

Her kan du læse lidt mere om det grønne farvestof, og hvorfor vi tilsætter det – og hvad du skal gøre, hvis du har grønt vand i hanen.

Hillerød Forsyning, logo, bil
Pressemeddelelse

Hillerød Forsyning tilsætter i den kommende tid grønt sporstof til fjernvarmevandet. Det giver forsyningen mulighed for at spotte...