Hillerød Forsyning - Affaldstakster 2019

Pressemeddelelse

Ved årsskiftet 2018-2019 var der usikkerhed om, hvilke affaldsordninger i man ønskede i Hillerød, særligt med hensyn til haveaffald og flis.

Det betød, at affaldstaksterne for 2019 ikke blev godkendt, og man besluttede at videreføre 2018-taksterne i 2019.

I løbet af første kvartal 2019 har Hillerød Forsyning arbejdet med økonomien på affaldsområdet, og konsekvensen af at videreføre 2018- taksterne i 2019 er, at der i 2019 opstår et underskud/en underdækning på ca. 6,3 millioner kroner.

Der er flere muligheder for at dække dette underskud:

1. En senere ekstrafakturering i 2019 svarende til de 6,3 millioner kroner

2. At lægge de 6,3 millioner kroner på 2020-taksterne

3. At bruge noget at den eksisterende overdækning, der findes i affald og dermed undgå takststigninger i 2019.

Løsning 3 er vedtaget. Det betyder, at 2018-taksterne videreføres, og der vil ikke være nogen takststigning i 2019.

Der kommer derimod en takststigning i 2020, hvor den normale prisudvikling for både 2019 og 2020 skal indregnes. Samtidigt skal der indregnes frivillig papordning og en plast/metalordning, som udgør 63 kroner og 163 kroner.

Stigningen i 2020 forventes derfor at blive på ca. 13 % svarende til ca. 475 kr., og i 2021 forventes en takststigning på ca. 155 kr. svarende til 3,8 %.

Emne
  • Affald