Kontraktunderskrivelse HCR Syd - fællesbillede

Partneringaftale sikrer, at kvaliteten af spildevandet løftes markant

Nyhed

Hillerød Forsyning har indgået en partneringaftale med Munck Havne & Anlæg, Strøm Hansen og Holmskov om at udbygge og ombygge renseanlægget HCR Syd.

Der skal dels tilføjes et nyt rensetrin til renseprocessen, som betyder, at vi fra 2025 kan rense spildevandet for medicinrester. Det er et meget vigtigt skridt i retningen mod at løfte kvaliteten af vores vandmiljø.  

Derudover skal der foretages en ombygning af vores eksisterende renseanlæg, så vi bliver endnu dygtigere til at reducere mængden af fosfor og kvælstof i spildevandet. Kravene til udledning af kvælstof og fosfor øges løbende, og derfor er det nødvendigt at geare renseanlægget til fremtidens krav.     

Planen er, at vi kan begynde anlægsarbejdet i løbet af sommeren 2024.