Uaktuelle fjernvarmepriser

Nyhed

Kommentar: Prisstatistik tegner et uaktuelt billede af fjernvarmepriser.

Fjernvarmetilsynet har offentliggjort sin nyeste prisstatistik, hvilket enkelte medier har omtalt. Men da priserne i statistikken er fra januar 2023, tegner statistikken et uaktuelt og ikke helt retvisende billede af fjernvarmepriserne.

En række fjernvarmeselskaber, heriblandt Hillerød Forsyning, har nemlig sænket fjernvarmeprisen i løbet af foråret pga. de faldende priser på naturgas.

Hillerød Forsyning sænkede 1. april 2023 prisen på fjernvarme med 35 procent, hvilket betyder, at prisen for et ”standardhus” vil være 19.791 kr. her i 2023. ”Et standardhus” er en fast betegnelse, som danske varmeselskaber anvender til at beskrive et typisk fjernvarmeforbrug.

En stikprøve blandt andre selskaber på listen viser, at bl.a. også Farum Fjernvarme og Jægerspris Kraftvarme har reduceret priserne i løbet af 2023. Så de opgivne priser for de selskaber er også uaktuelle.

Hillerød Forsyning, forbrug, gennemsnit per husstand
Emne
  • Varme