Christina har fået besked

Hillerød Forsyning konstituerer ny direktør

Pressemeddelelse

Bestyrelsen i Hillerød Forsyning konstituerer forsyningsdirektør Peter Underlin som ny adm. direktør.

Hillerød, 1. marts 2023 – Hillerød Forsynings konstituerede adm. direktør, Anders Buchardt Møller-Hansen, har fået nyt job uden for forsyningen.

”Forsyningen driver kritisk infrastruktur, der er vigtig for hillerødborgerne, og derfor er det højeste prioritet, at vi fastholder fremdriften i forsyningens arbejde. Derfor har bestyrelsen valgt at konstituere Peter Underlin som ny adm. direktør hurtigst muligt. Jeg og resten af bestyrelsen er kede af, at Anders stopper, men vi respekterer hans beslutning. Vi siger ham tak for et stort arbejde i vores organisation, og ønsker ham alt godt i hans videre arbejde,” siger Tue Tortzen, bestyrelsesformand, Hillerød Forsyning.

Anders Buchardt Møller-Hansen fortsætter som forsyningsdirektør og en del af direktionen i sin opsigelsesperiode.

Bestyrelsen har for nylig sat gang i processen, der skal rekruttere forsyningens kommende adm. direktør. Desuden vil bestyrelse og ledelse i den kommende tid vurdere, hvordan man derudover kan styrke forsyningens organisation.

”Opsigelser af den slags kommer aldrig belejligt, men jeg vil sammen med bestyrelsen og forsyningens ledergruppe arbejde på at sikre, at vi fortsat har samme høje leveringssikkerhed som hidtil på vores kerneydelser inden for vand, spildevand, affald og varme,” siger Peter Underlin, ny konstitueret adm. direktør, Hillerød Forsyning.

Anders Buchardt Møller-Hansen har fået nyt arbejde andetsteds i branchen. Hans kommende arbejdsgiver vil en af de kommende dage fortælle, hvilket arbejde det drejer sig om.

For yderligere information
Tue Tortzen, formand for bestyrelsen, Hillerød Forsyning
T: 22 85 73 62

Emne
  • Hillerød Forsyning